Annonce
Nyheder14. mar. 2023

Pernille Vermund er blevet forlovet: En smuk stund på en klam restaurant

Ifølge Pernille Vermunds Instagram-opslag er det på fiskerestauranten STREJF i Helsingør, hun blev friet til. Og den har for nyligt fået sig en ægte sur smiley
Kommende mand og kone.
Kommende mand og kone.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Kærlighed og mulige kakerlakker kravlende på et gulligt, støvovertrukket gulv går tilsyneladende hånd i hånd på fiskerestauranten STREJF i Helsingør.

I hvert fald efter et af stedets seneste fiske-frådere kom forbi - nemlig vores allesammens Pernille Vermund (NB) og hendes nu forlovede, Claus Noel Bretton-Meyer.

Den 10. februar i år kom Fødevarestyrelsen også forbi restauranten, dog ikke for at sluge østers.

De kom med notesblokken og noterede i hele 2 timer og 30 minutter, for der var masser at skrive ned.

- Ved kondensator under to køleskabe i produktionskøkken er der ansamling af sort snavs, støv og indtørret fødevarer af ældre dato. I barområde ved indgang til opvaskestation ses der sort og gulligt snavs af korn-størrelse på gulv, står der blandt andet i rapporten.

Annonce

Og galskaben fortsætter:

- Under komfur i produktionskøkken ses fedtet sort og gullig belægning af snavs og fødevarer af ældre dato. Øverst langs kanten i opvaskemaskine ses der rødlig belægning. I køleskab med drikkevarer ved udgangen af produktionskøkken ses der rødt snavs langs kanten og på hylder.

Ud over at have problemer med rengøringen fandt Fødevarestyrelsen også ud af, at restauranten er ekstra udsat for ubudne gæster, som hverken bestiller bord eller betaler for maden.

Annonce

- Det indskærpes, at der skal træffes passende foranstaltninger til bekæmpelse af skadegørere. Nederst langs væg i selskabslokale er der en åbning på ca. tre cm i højden og med en længde på ca. 30-45 cm. Der er derfor mulig for at skadegørere kan få adgang til selskabslokale. Fra selskabslokale er der en svingdør ind til opvaskerum, så der er mulighed for at skadegørere kan få adgang til opvaskerum og produktionskøkken.

Annonce

Hele seancen sluttede af med en bøde på 15.000 kroner og en vanvittig sur smiley, som højst sandsynligt har budt Pernille Vermund og manden velkommen.

Annonce

Sponsoreret indhold