Pernille Vallentin: Endelig mor

Det er kun lidt mere end et år siden, Pernille Vallentin delte en frygtelig nyhed med verden.
Den petite "BroBizz"- og "Nordkraft"-skuespillerinde havde ufrivilligt aborteret sit første barn.
Læs også: Pernille Vallentin: Har aborteret
Måske derfor, holdt skuespillerinden lav profil, da hun kort tid efter igen blev gravid med kæresten Kasper Spez. Og faktisk lykkedes det for Pernille at holde graviditeten hemmelig for offentligheden.
Læs også: Pernille Vallentin: Gravid
Fredag den 13. april blev den klejne kvinde så endelig mor til en lille dreng.
- Så nu har vi besluttet os for, at fredag den 13. er en lykkedag, fortæller hun med smil i stemmen til seoghør.dk.
Den lille dreng kom til verden fredag klokken 10.15, og mandagen efter kunne Pernille og Kasper tage den lille ny hjem til lejligheden på Vesterbro i København.