Pernille Skipper køber penthouse til millioner

Pernille Skipper og Oliver Routhe Skov fik forhandlet prisen på deres penthouse-bolig ned med 270.000 kr.

Pernille Skipper og Oliver Routhe Skov fik forhandlet prisen på deres penthouse-bolig ned med 270.000 kr.

Foto: Scanpix

Modsat Johanne Schmidt-Nielsen, så var partifællen Pernille Skipper ikke ude i nogen budkrig, da hun tidligere i år sikrede sig ejendomsretten til en stor penthouse på Nørrebro.

Enhedslistens 32-årige politiske ordfører købte den 97 kvadratmeter store lejlighed sammen med ægtefællen, DR-journalisten Oliver Routhe Skov.

Parret betalte 3.725.000 kr. for lejligheden efter at have fået et nedslag på 270.000 kr. i udbudsprisen på 3.995.000 kr.

Da prisen skulle forhandles var den røde stemmesluger og den tidligere Christiansborg-reporter i stand til at lægge en stor kontantsum på bordet. I hvert fald havde Pernille og Oliver "kun"  behov for at låne 2.877.000 kr. i kreditforeningen.

Sådan blev Pernille Skippers penthouse præsenteret, da den blev forsøgt solgt via Boliga.

Sådan blev Pernille Skippers penthouse præsenteret, da den blev forsøgt solgt via Boliga.

Pernille Skipper og Oliver Routhe Skovs hjem, som har hanebjælker, hems, skrå vægge og udsigt til Assistens Kirkegård, ligger på 5. sal, ganske tæt på den ikoniske adresse Jagtvej 69, som en overgang husede Ungdomshuset og senere den religiøse sekt Faderhuset.

Pernille Skipper må se sig overhalet af Johanne Schmidt-Nielsen, når det gælder kvadratmeterprisen. Johanne og spindoktor-kæresten Casper Hyldekvist betalte 41.928 kr. for hver eneste af deres 153 kvadratmeter, men de var som tidligere nævnt også ude i en budkrig med andre interesserede købere.

Pernille Skipper og Oliver Routhe Skov "slap" med en kvadratmeterpris på 38.402 kr.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close