Nyheder22. juni 2011

tilbud1

Politikeren har taget drastiske midler i brug for at holde på sin elskede
Pernille Rosenkrantz-Theil og hendes partner lever efter en særlig overenskomst
Pernille Rosenkrantz-Theil og hendes partner lever efter en særlig overenskomst
 Foto: All Over

Skilsmisse er ikke noget, som Pernille Rosenkrantz-Theil skal nyde noget af. Derfor har hun indgået en speciel pagt med sin bedre halvdel, der gør det umuligt for dem at gå fra hinanden.

- Da vi besluttede os for at få børn, var vi gamle nok til at vide, at vi ikke vidste, hvad vi gik ind til. Derfor besluttede vi os for at indgå en pagt. Hvis man virkelig ikke elsker hinanden mere, kan det godt være rigtigt at gå fra hinanden, men det skal altså ikke være sure bleskift og søvnløse nætter, der gør udslaget, siger politikeren til Ekstra Bladet.

Aftalen går ud på, at de ikke må blive skilt, inden for de første 4 år efter deres børn er blevet født. Nu er deres børn henholdsvis 3½ og 2½ år, og noget kunne tyde på, at den lidt mærkværdige kontrakt virker. Indtil videre er der i hvert fald ikke optakt til en skilsmisse.

- Jeg er altså meget, meget glad for min mand. En skilsmisse er det største nederlag, jeg kan forestille mig, men alle småbørnsfamilier er jo oppe imod noget samfundsmæssigt, når vi slider for at få arbejde og familieliv til at hænge sammen, lyder det fra socialdemokraten, som har været gift med manden Mikkel siden 2006.

Sponsoreret indhold