Nyheder23. oktober 2009

Pernille Rosendahl: Jeg vil være sygeplejerske

Den nye X Factor-dommer dyrker ikke kun musikken, hun vil også til at stikke nåle i folk
Pernille vil hjælpe sine medmennesker og gerne som sygeplejerske
Pernille vil hjælpe sine medmennesker og gerne som sygeplejerske
 Foto: Claus Poulsen

Snart stifter hele Danmark et nært bekendtskab med den skønne sanger Pernille Rosendahl, når hun sætter sig i dommerstolen i "X Factor".

Men til hverdag går hun og drømmer om en langt mindre glamourøs karriere, langt væk fra scener, spotlys og autografer.

- Jeg har også en drøm om at tage en uddannelse som sygeplejerske og prøve at arbejde mere direkte med mennesker. Folk fortæller mig tit, at jeg rører andre med min musik, men jeg vil på et tidspunkt også gerne prøve at opleve den direkte kontakt, fortæller Pernille Rosendahl til Eurowoman.

Inden hun kaster sig over sprøjter, iltapparater og stomiposer, har hun lige et job, hun skal have færdiggjort.

I den nye omgang af "X Factor" skal hun sidde i panel med Remee og Carsten "Soulschok" Schack og finde Danmarks næste store sangtalent.

Når programmerne går i gang, får hun frygtelig travlt, men hun har 3 ting i sit liv, der hjælper hende med at bevare hovedet koldt. Hun løber, undersøger uopklarede kriminalsager på nettet, og så drikker hun sig en gang imellem plørefuld.

- Jeg drikker mig i hegnet en gang om året. Det følger ikke nogen bestemte ritualer, men sidst kom jeg hjem med blå mærker på benene efter en nat på en bøssebar, siger hun til modemagasinet.

Sponsoreret indhold