Nyheder16. oktober 2009

Pernille Højmark: Kan ikke få børn

”Vild med dans”-dronningen ser det som sin skæbne, at hun aldrig bliver mor
Pernille Højmark er overalt - i "Vild med dans", som sanger i Sweethearts og ikke mindst i stærke roller i DR-serierne "Taxa" og "Krøniken"
Pernille Højmark er overalt - i "Vild med dans", som sanger i Sweethearts og ikke mindst i stærke roller i DR-serierne "Taxa" og "Krøniken"
 Foto: Peter Grosen

49-årige Pernille Højmark er en vinder. En overlever.

Det vil enhver, som følger med i "Vild med dans", skrive under på. Fra, som hun selv siger, at have været lidt af en "klumpedumpe" de første programmer, overraskede hun sig selv og hele nationen ved at være en ren diva, da der skulle danses tango i fredags.

Men hendes liv har ikke bare været en dans på roser. Ikke mindst hendes ubarmhjertige barndom og opvækst har givet hende stor modstandskraft og overlevelsesevne.

Hendes far var alkoholiker og begik selvmord. Hendes mor døde 7 år senere.

Men hendes ukuelige optimisme og livsglæde holder hende i gang.

- Jo mere lort man har oplevet, jo mere værdsætter man livet, som hun siger i B.T. i dag.

Én ting kan imidlertid gøre hende lidt vemodig. Hun har aldrig fået og kan ikke få børn.

- Der er selvfølgelig noget natur, der er forkert. Men hvis vi kunne få børn, så havde vi også fået det. Men det kunne vi ikke, og så må man ligesom tage den derfra, siger hun til avisen.

"Vi" i Pernille Højmarks terminologi er hende selv, naturligvis, og kæresten siden 2004, trommeslageren Jesper Rytkov.

Sponsoreret indhold