Nyheder13. november 2009

Pernille Højmark: Hemmelig oase

”Vild med dans”-sweetheart’en gemmer sig i familiesommerhuset, når hun skal have fred
Pernille Højmark: Kan ikke få børn
Pernille Højmark slapper af i sit og søsterens sommerhus i Dronningmølle
 Foto: Peter Grosen

Der er fuld fart på Pernille Højmark i øjeblikket.

Hun træner som en vanvittig til "Vild med dans". Hun har samtidig gang i sin karriere som solosanger, hvor hun giver koncerter i hele landet. Så det hele kan godt virke stressende.

Men det har Pernille råd for. Sammen med sin søster ejer hun en hemmelig oase, hvor hun gemmer sig, når hun skal have fred og ro.

Hun tager til Dronningmølle, hvor de to ejer et sommerhus sammen. Et lille, idyllisk sommerhus fra 1913, der ligger på en 4728 kvm stor grund. Det er vurderet til 4,9 mio. kr., men nok snarere 7-8 mio. værd, hvis det skulle sælges.

Men det har Pernille Højmark og søsteren ingen planer om. De overtog huset i begyndelsen af 80'erne.

- Jeg har mine rødder deroppe. Jeg blev passet af min mormor hver sommer i det sommerhus, og det har været i familiens eje sin min oldemor og oldefars tid, siger hun til B.T.

- Det er mit hellige sted. Når jeg har været der længe, falder det hele til ro. Der er så roligt, smukt og dejligt.

Sponsoreret indhold