Nyheder19. februar 2014

Penislægen Jørn Ege er dødssyg af kræft

Linse Kesslers skaldaleombruste plastickirurg riskerer at miste livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/a0c02deed24e49ffb3686655c11ae280.jpg
 Foto: All Over



Skandalerne har klistret til Jørn Ege næsten uafbrudt siden han åbnede sin første skønhedsklinik først i 90erne.

Skæve tissemænd, konkurs, betændte bryster, skattesvig, kunsttyveri, fejlslagne festsugninger og konkurs igen. Ja, listen over anklager er lang.

Plastickirurgen med det knap så flatterende tilnavn penislægen hører næppe til de mest populære læger herhjemme eller i udlandet.

Alligevel har Linse Kessler insisteret på at beholde Jørn Ege som sin foretrukne brystforstørrer. Men muligvis kommer hun nu til at lede efter en ny kirurg.

Men selvom det sikkert ville glæde mange, er grunden ikke at han har fået frataget retten til at lave bryster for altid, er blevet landsforvist eller gået under jorden.

Geggo: Jørn Ege har gjort mine bryster deforme

Det skyldes derimod det langt mere triste faktum, at Jørn Ege har fået konstateret kræft i bugspytkirtlen. Det skriver BT i dag.

- Det her risikerer at koste mig livet, jeg kan dø af det, siger penislægen til avisen.

Men når det kommer til selve livet, er Jørn Ege heldigvis ligeså stædig, som han er, når det kommer til sit virke som plastickirurg.

- En masse læger er allerede involveret i at få mig helbredt... Jeg er langtfra typen, der giver op. Jeg sætter mig ikke bare hen i en stol og bare venter på at dø, fortæller han.

Oveni kampen mod kræften kæmper Linses brystmand også mod sundhedsstyrelsen og det danske retssystem, der sidste år fratog ham retten til at lave fedtsugninger.

Og det hårde forløb tror Jørn Ege selv, kan have haft en negativ indflydelse på lægens eget helbred. Det skriver BT.

- Men når jeg får en så alvorlig sygdom, tænker jeg uvilkårligt: Hvorfor er det lige præcis jeg bliver ramt? Kan det skyldes, at det rigide danske system har stresset og måske nedbrudt min modstandskraft, funderer Jørn Ege.

Basim går ind i kampen mod kræft


Sponsoreret indhold