Pengeproblemer forsinker populær TV-serie

Kate Mara og de andre skuespillere må vente lidt endnu med at komme i gang med optagelserne

Kate Mara og de andre skuespillere må vente lidt endnu med at komme i gang med optagelserne

Foto: All Over



Fans bliver nødt til at væbne sig med tålmodighed, da produktionsselskabet bag successerien "House of Cards" har udskudt optagelserne af tredje sæson.

Optagelserne skulle have begyndt i foråret, men nu må Kevin Spacey og resten af holdet vente helt til juni, skriver BBC.

Årsagen er en strid mellem myndighederne i staten Maryland og produktionsselskabet Media Rights Capital, som handler om, at selskabet ikke står til at få det ønskede skattefradrag.

Kevin Spacey: Koncentrerer sig bedst i larm

Ifølge BBC har første sæson af "House of Cards" modtaget 11 millioner dollar i fradrag, mens anden sæson af serien har fået 15 millioner. Selskabet ønsker igen et fradrag på 15 millioner til tredje sæson, men myndighederne har kun tilbudt halvdelen af beløbet.

Det er ganske almindeligt, at de forskellige stater i USA tilbyder de store produktionsselskaber "en gulerod" i form af skattefradrag, hvis selskaberne vælger at placere optagelserne hos dem, så produktionen kan gavne den lokale økonomi.

Direktøren i Media Rights Capital, Charlie Goldstein, har nu gjort det klart overfor myndighederne i Maryland, at selskabet er i gang med at se på andre lokationer til optagelserne i tilfældet af, at der ikke kommer en løsning på pengeproblemerne.

Norsk anmelder: I svime over "Arvingerne"

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close