Nyheder5. november 2016

Pelle Hvenegaard viser datteren frem

Selv om det har været en fornøjelse at bringe datteren til Danmark, mangler de nybagte forældre stadig en ting.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cecilie_hother_bd_2016_dm-0002-2016.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

TV-værten strålede, da han havde taget sin knap 11 måneder gammel datter med som gæst til sin veninde Cecilie Hothers barnedåb.

Og selv om det er en fornøjelse at bringe det nye familiemedlem hjem fra Sydafrika til Danmark, er én ting ikke helt kommet på plads endnu, mener familien.

- Vi skal lige have navnet helt på plads. Hun har dog fået et personnummer, driller Pelle Hvenegaard, der sammen med hustruen Caroline M. Gullacksen Hvenegaard ikke har fundet det helt rette navn endnu til deres nye datter. De er nemlig i tvivl om, hvilket et af deres datters oprindelige afrikanske navne, hun skal beholde.

Det er netop også netop de navne, Hvenegaard-parret bruger nu, når de skal omtale deres nye øjesten.

- Hun har sit afrikanske navn, og det har hun stadigvæk. Det er Zoe Ukhona, der er hendes døbenavn. Det betyder ”jeg er her”, så vi tænker, det er meget passende, fortæller Pelle Hvenegaard, mens datteren nysgerrigt ser med på armen.

- Vi har ventet i mange år på det her, siger Hvenegaard lykkeligt, som holdte sin datter for første gang i midten af september.

Men på trods af, at familien er udvidet fra to til tre, er tiden dog ikke til at gå helt på barsel for TV-værten.

- Jeg arbejder også lidt, og har lige lavet et nyt program for Discovery ”Sparta”, der kommer til foråret. Jeg havde stået i en skov med Peter Falktoft og Rikke Hørlykke. De er søde mennesker, men jeg vil ikke bytte med hende her, griner den nybagte far med et glimt i øjet.

https://imgix.seoghoer.dk/cecilie_hother_bd_2016_dm-0015-2016.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

De nybagte forældre, Pelle og Caroline, storsmiler med deres nye datter på armen. Foto: Dan Mariegaard.

Du kan læse meget mere om Cecilie Hothers barnedåb og gæsterne i næste uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold