Nyheder16. november 2021

Pejs eksploderede: 55-årig fløjet på hospitalet

En 55-årig mand måtte mandag eftermiddag flyves til Rigshospitalets brandsårsafdeling, da hans pejs eksploderede
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-11-16_kl._14.22.38.png
 Foto: Ritzau Scanpix

Efterårsvejret byder på indendørshygge omkring pejsen. Det var måske også det, en familie fra Tølløse havde tænkt.

Men mandag eftermiddag eksploderede familiens bio-ethanol-pejs.

Det skriver TV 2 Øst.

En 55-årig mand blev her slemt forbændt, og han måtte flyves til Rigshospitalet.

Også hans samlever, der stod ved siden af ham, fik mindre forbrændinger.

Under den frygtelige ulykke gik der ild i den 55-årige mands tøj, ligesom møblerne omkring pejsen fik skader fra varmen.

Familien skyndte sig hurtigt at yde førstehjælp til den forbrændte mand ved at hælde vand på ham.

- Ulykken skete, da der skulle fyldes bio-ethanol på pejsen. Der eksploderede den så, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands politi til TV 2 Øst.

Sponsoreret indhold