Nyheder30. april 2023

Pave Frans vil være fredsmægler mellem Rusland og Ukraine

En mission for fred i Ukraine er undervejs, fortæller den katolske kirkes overhoved
Her er kronprinsparret i audiens hos pave Frans tilbage i 2018.
Her er kronprinsparret i audiens hos pave Frans tilbage i 2018.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pave Frans siger søndag efter et besøg i Ungarn, at Vatikanet er involveret i en fredsmission i forsøget på at stoppe krigen mellem Rusland og Ukraine.

Men han ønsker ikke på dette tidspunkt at afsløre flere detaljer.

– Jeg er villig til at gøre alt, som må gøres. Der er nu en mission undervejs, men den er endnu ikke offentlig. Når den bliver offentlig, så vil jeg fortælle om den, siger paven efter et tre dage langt besøg i Ungarn.

– Jeg mener, at fred altid nås ved at åbne kanaler. Man kan aldrig nå freden gennem lukkethed. Men dette er ikke nemt, siger han på flyet, der bringer ham tilbage til Rom.

Pave Frans oplyser, at han under under sit besøg i Ungarn har talt om situationen i Ukraine med premierminister Viktor Orban og en udsending for den russisk ortodokse kirke i Budapest.

Sponsoreret indhold