Nyheder 30. september 2017
Paul Elvstrøm: Så meget fik arvingerne for legendens hus
Hellerup-villaen, hvor Paul Elvstrøm blev født, solgt på lige over to måneder
Af Piet Baunø

Foto: All Over Press
Den afdøde danske sportslegende, Paul Elvstrøm, var lynhurtig på vandet, hvor han gang på gang fandt den bedste vind og sejlede guldmedaljer hjem i et tempo og omfang, der ikke er set siden.
Paul Elvstrøm, deltog i otte olympiske lege og vandt guldmedalje ved fire OL i træk. Han vandt yderligere 15 verdensmesterskaber i otte forskellige bådtyper og er en af de største sejlsportsmænd - hvis ikke dén største - verden endnu har set.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hurtigt gik det også med at få solgt legendens store villa på Sigridsvej i Hellerup.

Huset trænger til renovering. (Foto: Lützau)
Det tog kun 65 dage, skriver Boliga.
Villaen, som Paul Elvstrøm blev født i i 1928 og overtog som ejer i 1957, blev oprindelig sat til salg for 37 millioner kroner.
Salgsprisen endte noget lavere, men stadig på den pæne side af 30 millioner kroner,
31,5 millioner kroner lød slutsedlen på efter et afslag på 5,5 mio kr., der nok skal ses i forhold til, at ejendommen trænger til en gennemgribende istandsættelse.
Når man har det som en fisk i vandet, så må man selvfølgelig bo så tæt på det våde element som muligt.
Og det gjorde Paul Elvstrøm, hvis hus lå direkte ned til Øresund.
Og de nye ejere kan glæde sig over direkte adgang til bølgen blå via deres egen private bade- og både-bro.
Fra haven er der en pragtfuld udsigt pragtfuld udsigt ud over Øresund med kig til Sverige og Middelgrundsfortet.
Indenfor er der 200 kvadratmeter bolig og 114 kvadratmeter kælder at boltre sig på.
Er den nye ejer mere til en løbetur end en tur på havet, ligger villaen få minutters gang fra Charlottenlund Skov.

Der er direkte adgang til Øresund fra Paul Elvstrøms villa. (Foto: Lützau)