Nyheder13. marts 2024

Paul Alexander også kendt som Polio Paul er død

Han var den sidste levende, der åndede gennem en jernlunge. Han blev 78 år gammel
Paul Alexander lå i jernlungen i 72 år.
Paul Alexander lå i jernlungen i 72 år.
 Foto: X

En af historiens mest mærkværdige skikkelser er gået bort i en alder af 78 år.

Der er tale om Paul Alexander – også kendt som Polio Paul.

Det skriver flere internationale medier herunder Mirror.

Polio Paul blev kendt, fordi han i 1952 som bare 6-årig blev lagt i en såkaldt jernlunge, fordi han blev ramt af polio.

Helt op til hans død over 70 år efter lå han stadig i jernlungen.

Nærmest hele hans liv har han derfor levet liggende.

På trods af det har han ikke ligget på den lade side.

Han var nemlig både uddannet advokat og har udgivet en bog. Den udkom i 2020 og er en selvbiografi.

Paul Alexander er også optaget i Guinness World Record som den person, der har brugt mest tid i en jernlunge. Den rekord bliver umiddelbart svær at slå.

Polio Paul var også aktiv på det sociale medie TikTok. Her har han i skrivende stund 4,5 millioner likes og 330.000 følgere.

Dødsårsagen skulle efter sigende være corona.

Sponsoreret indhold