Nyheder7. dec. 2023
Pas på torsdag morgen: Der kan være is- og sneglat
Bilister rådes til at køre forsigtigt torsdag morgen, da der kan være is- og sneglatte veje
Af: Line Frandsen

I Engesvang i Midtjylland fik de for få dage siden et kraftigt snevejr.
Foto: Presse-fotos.dkAnnonce
De seneste dage har det vinterlige vejr skabt trafikale udfordringer i stort set hele landet - og det fortsætter torsdag morgen.
Ifølge DMI og Vejdirektoratet er der således risiko for sne- og isglatte veje.
Varslet gælder i stort set hele landet, og derfor opfordres bilister altså til at køre forsigtigt torsdag morgen.
Selvom temperaturen i dag når over nul grader, så kan vejbanerne stadig være iskolde.
Desuden er der risiko for stedvis dis og tåge torsdag morgen, hvilket kan skabe yderligere problemer og udfordringer på vejene.