Nyheder19. maj 2011

Paradise-Kit: Nu som Oddset-babe

Kan du huske den smækre blondine fra Paradise Hotel 5? Nu er hun en af finalisterne i konkurrencen om at blive Janni Christensens efterfølger
https://imgix.seoghoer.dk/media/660e6ddff11146c089cc8dcb1a7f9481.jpg
 Foto: B.J. Photography/M!

Det var det år, hvor alle pigerne havde været sammen med charlatanen Mads Gleager. Den unge og særdeles veldrejede Kit, som også havde en fortid med storcharmøren, blev allerede sendt ud i den første uge. Men efter en fræk forside på drengerøvsbladet M! sidder Kit sikkert stadig fast på mange nethinder.

Læs også: Paradise-Kit: Smider det hele

Nu er der en god chance for, at hun sætter sig fast på endnu flere. Den labre blondine er nemlig en af de 6 finalister i Danske Spils søgen efter en værdig afløser for Oddset-baben Janni Christensen, som havde tjansen i 11 år, men nu er blevet sendt på pension.

Læs også: Janni Christensen: Færdig som Oddset-babe

Andre fra Paradise Hotel

Kit er ikke den eneste med en fortid på Paradise Hotel, der går rundt med en indre Oddset-babe i maven. Også Sheila-Maria fra dette års omgang havde tilmeldt sig konkurrencen. Det samme havde Line Marie fra sidste sæson, som blev danmarksberømt, da hun valgte en shoppingtur frem for sin partner Carlos.

Kun Kit er dog nået videre til finalen, og hun er oven i købet en af favoritterne til at løbe af med den eftertragtede titel. Den 25. maj skydes finalen i gang, hvor pøblen på Facebook skal stemme om, hvem de vil have som den nye frontfigur for Oddset. Se mere her.

Sponsoreret indhold