Nyheder28. december 2010

Paradise-Frederik: Tæt på at dø

Den tidligere vinder af ”Paradise Hotel” var lillejuleaften ude for en grim ulykke
”Paradise Hotel”-vinderen Frederik blev reddet i sidste sekund af vennen Michael
”Paradise Hotel”-vinderen Frederik blev reddet i sidste sekund af vennen Michael
 Foto: Michael Medgyesi

Den altid storsmilende vinder af "Paradise Hotel" i 2009, Frederik Lilja, havde en knap så munter lillejuleaften i år. Det var nær gået helt galt for den 25-årige realitystjerne, da han skulle julehygge med vennen Michael Lange, der også er kendt fra realityprogrammet.

Se også: Web-TV: Mød de nye "Paradise Hotel"-deltagere 2011

Drengene tændte op i brændeovnen, og ved midnatstid døsede de begge hen foran den buldrende ild.

- Ved ikke, om det var et held, eller om der var nogen, som holdt hånden over os. For selv om jeg var meget træt, var der noget, der sagde mig, at jeg ikke skulle sove endnu. Jeg stod op og tændte lyset og så, at der var røg i hele huset. Vi havde slet ikke bemærket noget, men var bare så småt begyndt at falde i søvn! Jeg råbte Frederik op, og vi fik åbnet alle vinduer og døre i hele huset. Vi var begge meget svimle og havde vejrtrækningsproblemer, fortæller Michael Lange til Seoghør.dk.

Se også: Web-TV: Sexede Sabine ny på "Paradise Hotel" 2011

Efterfølgende kom de 2 drenge på skadestuen og fik ilt og blev behandlet for røgforgiftning. Det viste sig senere, at brændeovnen var blevet skubbet skævt, så røret til brændeovnen ikke stod vinkelret på skorstenen, og derfor var røgen sivet ud.

- Vi var begge så lettede dagen efter over, at vi stadigvæk var i live, da det var meget tæt på, vi var sovet ind stille og roligt! lyder det fra Michael.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/film-og-tv/december/paradise-frederik-taet-2-jpg.jpg


Det var den tidligere "Paradise Hotel"-deltager Michael Lange, der opdagede, at huset var fuldt af røg, og fik reddet sig selv og Frederik ud i tide (Foto: Privat)



Sponsoreret indhold