Paprika Steen: Kidnappet af Lise
Hele Danmarks Paprika Steen fik sig noget af en overraskelse, da hun her til formiddag, fredag, blev kidnappet, mens hun var i Tivoli.
Læs også: Paprika: Grænseoverskridende sex
Lise Rønne stod for kidnapningen. Tv-værten fik med hjælp fra DRs Pigekor og sangen "For kendt" fik lokket skuespilleren i studiet som hovedperson i "Her er dit liv", som optages i DR-byen i aften. Det fortæller DR i en pressemeddelelse.
Læs også: Paprika Steen har set en engel
Siden Paprika Steen var ni år gammel, har hun vidst, at hun ville være skuespiller. Og det er hun blevet endda en af Danmarks allerstørste.
I 2003 fik hun ikke mindre end to Bodil-priser og to Robert-priser, henholdsvis for sin hovedrolle i 'Okay' og birolle i 'Elsker dig for evigt', og i 2012 hentede hun en Bodil-pris for bedste kvindelige birolle i 'SuperClásico'.
Og i aften siger Lise Rønne så "Her er dit liv" til Paprika Steen.