Nyheder21. juni 2013

Panda: Tog en overdosis

Et hårdt liv med stoffer og kriminalitet drev realitydeltageren ud i selvmord
Jeremy Panda Ace fra TV3's nye realityprogram "For lækker til KBH" har ikke haft et nemt liv.
Jeremy Panda Ace fra TV3's nye realityprogram "For lækker til KBH" har ikke haft et nemt liv.
 Foto: Kaspar Wenstrup



33-årige Jeremy Panda Ace kendt fra realityprogrammet "For lækker til Love" har om nogen oplevet livets bagside.

Som lille blev han mishandlet af sin mor og senere tvangsfjernet. En oplevelse der har sat dybe sår i den selvsikre realitydeltagers sjæl. Senere som 20-25-årig blev han rodet ud i et miljø med stoffer og kriminalitet.

Kulminationen på mange års elendighed kom, da Panda blev hjemløs og måtte overnatte i et iglotelt på en lukket campingplads om vinteren.

Ugens SE og HØR fyr: Uge 22 - Jeremy Panda

- På det tidspunkt, der var jeg på stoffer, og der tænkte jeg: "Jeg vil tage livet af mig selv, jeg kan ikke det her mere". Det prøvede jeg også, men det lykkedes ikke. For når man har taget så mange stoffer, så vender ens krop sig til det, fortæller Panda, der besluttede sig for at sige farvel til det hele ved at tage en overdosis ecstasy-piller.

- Jeg vågnede bare op og var helt fucked i stedet for. Jeg gik jo kold, men jeg vågnede op.

Det mislykkede selvmord var et wake-up call for Panda.

- Jeg sagde til sidst til mig selv, der her funger ikke. Så jeg valgte at sige, nu giver jeg alt, hvad jeg kan en sidste gang, og hvis det her år ikke fungerer for dig, så må du gøre, hvad du har lyst til.

Bitterfissen: For gustne til låååve

Heldigvis lykkedes det for realitydeltageren at få vendt sit liv om.

Til efteråret er Panda med i TV3's nye "Jersey Shore"-inspirerede realityprogram "For lækker til KBH", hvor seks singler dater sig igennem en sommer i hovedstaden samtidig med, at de deler en luksuslejlighed på H.C. Andersens Boulevard.

I det næste nummer af SE og HØR kan du læse om en anden kendt realitydeltagers selvmordstanker...







Sponsoreret indhold