Nyheder19. august 2009

Pamela Anderson: Ekskæresten brændt af

Tommy Lee har leget med levende ild og har følt sig tvunget til at melde fra til Mötley Crües turné
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/tommy-lee-og-pamela1-jpg.jpg
 Foro: All Over

Tommy Lee, trommeslager - og I ved, ham, der ikke kun var kæreste med Pamela Anderson, men som også lagde en særdeles promiskuøs video af sig selv, sin krop og ikke mindst brystbombens behandling af den på nettet.

Nu har han i bogstaveligste forstand brændt nallerne for alvor. Han har forbrændt sin venstre hånd og må opgive at spille sammen med sine gruppekammerater i rockbandet Mötley Crüe.

Uheldet betyder, at Lee går glip af adskillige koncerter og i værste fald må sidde over på resten af bandets omrejsende rockfestival Crue Fest 2.

Trommeslageren kom galt af sted i sidste uge, da han legede med nogle stjernekastere, og forbrændingen er så slem, at Lee ikke kan holde om en trommestik.

Tommy Lee er den seneste på sommerens efterhånden lange skadesliste.

Aerosmith-forsangeren Steven Tyler er ude med en brækket skulder, Cradle of Filth-guitaristen Paul Allender blev i weekenden ramt af kasteskyts fra publikum og fik en kvæstelse ved øjet, rapperen Drake er sygemeldt fra Lil Waynes turné med et overrevet korsbånd i det ene knæ, og countrysangeren Billy Currington blev alvorligt kvæstet sammen med sin bassist Alex Stevens, da scenen styrtede sammen ved en musikfestival i Canada.

Sponsoreret indhold