Nyheder30. marts 2022

Palads rives ikke ned alligevel: Her er den nye plan

Længe har den farverige Palads-biografs fremtid været usikker, men nu er det sikkert og vist, at den ikoniske bygning ikke bliver revet ned
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220212-145151-7-1600x1066we.jpg
 (Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix)

Den er én af de mest farverige bygninger i hovedstaden – og sådan skal det fortsætte med at være.

Nu fastlår ejeren af den farverige Palads-biograf nemlig, at bygningen ikke skal rives ned.

Det skriver TV 2 Lorry.

I stedet for at blive revet ned skal den ikoniske bygning havde en makeover.

”Københavns ældste biograf skal moderniseres for også i fremtiden at give københavnerne store filmoplevelser,” lyder meldingen nu fra Nordisk Film Biografer, der ejer bygningen på Axel Torv i hjertet af København.

I flere år har der ellers været planer for at rive den ikoniske bygning ned. I 2017 blev det for eksempel foreslået, at man brugte området til et højhusbyggeri. Planen blev dog skrinlagt efter massive protester fra byens borgere.

Tre år senere, i 2020, kom endnu et forslag, der ville give Palads dødsstødet. Her indledte Nordisk Film et samarbejde med den berømte arkitekt Bjarke Ingels. Her var planen at rive Palads ned og i stedet opføre et stort ejendomsprojekt. Dette affødte dog også store protester, og nu er den farvede bygning altså fredet.

Sponsoreret indhold