Nyheder10. april 2022

Påskevejret så rigtig godt ud: Nu vender det

Der blev lovet 20 grader, men det ser ikke så realistisk ud nu
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aa-05167.jpg
 Foto: Karen Døssing

Tidligere på ugen blev der spået guld og grønne skove, når det kom til påskevejret.

Snakken gik endda på, at temperaturerne med lidt held kunne snige sig op på hele 20 grader nogle steder i landet.

Nu ser det dog ud til at vejrguderne har trukket lidt i land med, hvordan måske vejret kommer til at se ud.

Det skriver TV 2, der stadig melder om en rimelig varme, men med risiko for ustadigt og overskyet vejr.

Mandag og tirsdag vil temperaturen ikke snige sig meget højere op end 10 grader, og man vil sågar kunne se nattefrost nogle steder i landet.

Onsdag kommer varmen, som der tidligere blev lovet. Dog ikke i samme grad, men prognoserne viser, at temperaturen kan snige sig helt op på 17, måske 18, grader.

Det er dog her, der er en risiko for, at himlen kan åbne sig og gøre vejret mere ustadigt med byger rundt omkring i landet.

Når vi går ind i selve påskedagene, falder temperaturen igen til 11 – 12 grader, hvor Danmark bliver ramt af et højtryk, der sørger for, at vejret bliver klart og mere tørt end starten på ugen.

Sponsoreret indhold