Nyheder27. februar 2023

På voldsom retur siden "Lassie": Den langhårede collie er i fare for at uddø

Engang var collien placeret på top-10 over hunderacer i Storbritannien, men i dag ser tingene ganske anderledes ud
Antallet af collier i Storbritannien er i øjeblikket rekordlavt. Faktisk har der ikke været så få hvalperegistreringer siden 40'erne.
Antallet af collier i Storbritannien er i øjeblikket rekordlavt. Faktisk har der ikke været så få hvalperegistreringer siden 40'erne.
 Foto: Colourbox

Som race går den fantastisk søde og elskelige hyrdehund, som nød særlig succes gennem ”Lassie”-filmene, en usikker fremtid i møde.

Det skyldes det mærkbare fald i popularitet, som man nu an læse på antallet af langhårede collier rundt omkring i verden. Det skriver Independent.

Det går med andre ord stejlt ned ad bakke for den smukke ranke hund med den lange snude.

Ifølge ”The Kennel Club”, som overvåger racernes udvikling og popularitet i Storbritannien er landet beriget med det laveste antal collier i 75 år på nuværende tidspunkt.

Bemærker man en collie i bybilledet, kommer de fleste nok hurtigt til at tænke på den heltemodige hund Lassie, som takket være først Eric Knight -romanen, siden tv-serier, tegneserier, film og animationer opnåede decideret kultstatus.

"The Kennel Club" holder blandt andet skarpt øje med racernes udvikling, men også antallet af de hvalpekuld, der kommer til verden - og det ser ikke godt ud for collien. 
"The Kennel Club" holder blandt andet skarpt øje med racernes udvikling, men også antallet af de hvalpekuld, der kommer til verden - og det ser ikke godt ud for collien.
 Foto: Colourbox

Et faretruende fald på 94 procent

Da ”Lassie”-hundenes popularitet var på sit højeste i 1979 registrerede man flere end 8000 hvalpe årligt, og dengang var hunderacen placeret solidt på top-10 over de mest populære racer i Storbritannien.

Sidste år blev der født mindre end 500 langhårede collie-hvalpe, hvilket er et fald på 25 procent siden året forinden. Målt op imod colliens storhedstid i 70’erne er der sket et fald på 94 procent.

Fortsætter denne kedelige tendens, så vil collien blive sat på ”The Kennel Clubs” såkaldte at watch-liste, der overvåger racer med kun få hvalperegistreringer om året.

De af racerne, der har under 300 hvalperegistreringer hvert år, vil blive optaget på en liste over sårbare racer, hvilket betyder, at de er i overhængende fare for at forsvinde helt.

Der er i øjeblikket 34 sårbare racer på listen, mens yderligere otte er registreret som dem, ”The Kennel Club” holder et vågent øje med.

Netop fordi særligt mange irske og britiske hunderacer er i fare for helt at uddø, har "The Kennel Club" blandt andet til formål at udbrede kendskabet til de særligt udsatte racer gennem forskellige kampagner, og hvem ved, måske skal man spekulere i (endnu) et comeback til menneskets mest trofaste ven, Lassie.

Nyd et gensyn med tapre "Lassies" største eventyr og vildeste strabadser herunder:

Sponsoreret indhold