På lånt tid i Mads & Monopolet
I P3's populære program Mads & Monopolet fortæller kendte danskere almindelige lyttere, hvad der er moralsk forsvarligt og etisk korrekt.
Uffe Buchard har i længere tid været en del af panelet, men den tjans kan han måske snart skyde en hvid pil efter.
Kæmpe gæld
Den seneste tid har modemesteren nemlig været hvirvlet ind i historier om ubetalte regninger og særdeles flosset forretningsmoral, efter hans firma Style Counsel gik konkurs - og det er ikke foreneligt med at give gode råd i radioen. Det skriver Ekstra Bladet.
Læs også: Træt af tynde modeller- Det er jo en sag mellem ham og kreditorerne, og jeg vil ikke rigtig gå ind i det. Men hvis det får indflydelse, må vi håndtere det, siger Mads Steffensen til Ekstra Bladet.
Mads Steffensen (Foto: All Over)
Mads kan fyre ham
Som bossen på programmet er det Mads Steffensen, der står for rekrutteringen og ikke mindst afskedigelserne, hvis det skulle komme dertil.
- Det er mig, men jeg er ikke enevældig. Det må være op til cheferne, siger den succesfulde vært.