OVERLEVEREN

Tag nu bare sidste uge: Tirsdag dømmer byretten ham til hele syv år bag tremmer. Samme dag varetægtsfængsles han i Vestre Fængsel - for så om fredagen at blive løsladt. Og fredag nat? Den tilbringer han såmænd på diskotek NASA i udsøgt kvindeligt selskab. Nu er det nok de færreste, der efter et par dage i fængsel og med risikoen for en længere fængselsstraf hængende over hovedet som det første ville vælge at tage på diskotek. Men det gør Riskær, og det er ham i en nøddeskal. Hvad man end måtte mene om manden, kan man ikke andet end imponeres over denne fantastiske vilje til at klare selv de største forhindringer. Selv erklærer Klaus Riskær sig - ikke overraskende - uskyldig i de anklager, som byretten forleden dømte ham for. Og det er nu op til Østre Landsret definitivt at afgøre, hvad der er op og ned i den komplicerede sag. Det forudsætter masser af økonomisk og juridisk indsigt at genneskue den spegede sag. Men mon ikke de fleste danskere i deres stille sind undrer sig over, hvordan man på den ene side kan stå med en gæld på et trecifret millionbeløb, som man ikke kan betale - og så på den anden side leve et liv i sus og dus? Hvorom alting er: Om Riskær så måtte være danmarkshistoriens største økonomiske forbryder, forekommer straffen på syv år at være uforholdsmæssig barsk. Og den bekræfter endnu en gang, at vi i Danmark ser ubegribeligt hårdt på forbrydelser mod døde ting - i al fald, når man sammenholder de syv år med de straffe, der gives for forbrydelser mod mennesker. Det er muligt, at sammenligningen ikke holder, men alligevel: Faderen til den misbrugte pige i den forfærdelige Tønder-sag fik ti år - altså kun tre år mere end Riskær. Det virker forkert.