Nyheder2. december 2021

Over 50 smittede til julefrokost: Nu strammer Norge reglerne

Selvom alle deltagerne til julefrokosten er vaccinerede mod coronavirus, så endte det med et større smitteudbrud
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selvom alle var blevet anbefalet en coronatest inden en julefrokost, stak smitten alligevel helt af.

Mellem 50 og 60 personer har fået en positiv coronatest efter en julefrokost i virksomheden Scatec i Oslo, Norge.

Blandt de smittede er omikron-varianten påvist ved ét af tilfældene, lyder det fra Oslo Kommune. Men man frygter, at flere er smittet med den nye variant.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/julefrokost48_01_preview.jpg
 Foto: Bjørn Jakobsen

En julefest blev til smittefest i Oslo. (Foto: Bjørn Jakobsen)

Festlighederne fandt sted 26. november, skriver blandt andet norske VG, og alle gæsterne var vaccinerede og voksne.

Norge strammer til

Efter den store smittespreder begivenheder sætter Norges regering med opstramninger af coronatiltagene. Det blev meldt ud på et hasteindkaldt coronapressemøde torsdag.

Blandt andet indføres der grænsekontrol med testkrav i et forsøg på at holde varianten ude af landet. Skal man over grænsen til Norge, skal man altså lade sig teste inden for 24 timer.

Testkravet træder i kraft ved midnat. Og kravet gælder både for vaccinerede som ikke-vaccinerede.

I landets hovedstad kommer der også nye tiltag for at begrænse omikron-smitten.

Som noget nyt skal man i Norge desuden holde mindst én meters afstand, bruge mundbind i kollektiv transport, begrænse antallet af nære kontakter og huske at bruge håndsprit.

Og så mange som muligt skal arbejde hjemme, lyder opfordringen.

Sponsoreret indhold