Nyheder16. februar 2023

Otto aflyser tog mellem Aarhus og Aalborg

- Lyntogene er aflyst mellem Aarhus og Aalborg Lufthavn. Vi henviser til intercitytogene som kører på strækningen, skriver DSB.

Fredag ventes stormen Otto at ramme dele af Danmark.

Det betyder, at togtrafikken indstilles klokken 15 og resten af aftenen på flere strækninger i Nordjylland.

Det skriver Banedanmark på det sociale medie Twitter.

Helt bestemt drejer det sig om strækningerne Aalborg-Frederikshavn og Thisted-Struer.

- Der indsættes togbusser. I samme tidsrum er der timedrift på flere jyske strækninger. Tjek Rejseplanen, skriver Banedanmark.

Det er særligt Nordjylland, Djursland, den vestlige del af Midtjylland, Bornholm og Nordsjælland, som står til at blive ramt.

Værst bliver vejret i Nordjylland, på Djursland og øerne Anholt og Læsø i Kattegat. Her varsler DMI storm med vindstød af orkanstyrke

Sponsoreret indhold