Nyheder7. august 2025

Opsigtsvækkende udmelding efter Børsen-brand: Ville gøre én ting anderledes

Da Børsen brændte, lod Tim Ole Simonsen en gruppe røgdykkere blive i bygningen, selvom de var i fare
Da børsbygningen i København brændte den 16. april 2024, traf indsatsleder i Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen tidligt på dagen en afgørende beslutning. En beslutning, han i dag ville gøre om, hvis han kunne.

 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Da børsbygningen i København brændte den 16. april 2024, traf indsatsleder i Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen tidligt på dagen en afgørende beslutning. En beslutning, han i dag ville gøre om, hvis han kunne.

Det skriver Kristeligt Dagblad fredag.

En gruppe af røgdykkere – specialuddannede brandmænd – var trængt ind i bygningen for at hindre, at ilden spredte sig.

"Jeg traf en beslutning om, at røgdykkerne skulle blive derinde, selvom vi trak alle andre ud, fordi spiret var ustabilt, og jo også endte med at vælte," siger Tim Ole Simonsen til Kristeligt Dagblad.

Ifølge indsatslederen var det røgdykkernes indsats, som reddede halvdelen af Børsen fra at gå op i flammer. Men i dag ville han have truffet en anden beslutning.

"Hvis jeg skulle gøre én beslutning om, så var det beslutningen om, at røgdykkerne skulle blive derinde – og så havde vi altså tabt hele Børsen," siger Tim Ole Simonsen med henvisning til, at røgdykkernes indsats, som altså var forbundet med stor fare, rent faktisk forhindrede, at hele bygningen kollapsede.

"Var der nu sket noget med dem, så er det klart, så havde det været en beslutning, der havde været svær at leve med," siger Tim Ole Simonsen.

Læs hele artiklen på k.dk

Sponsoreret indhold