Opkalder søn efter sin arbejdsplads: Se det bizarre navn
Inden du kommer for godt i gang med denne artikel, så tænk lige på din arbejdsplads: Hvad er navnet på den? Og det opfølgende spørgsmål: Er navnet passende til en baby?
Det er åbenbart ikke spørgsmål, denne indonesiske mand har brudt hjernen med.
Ifølge The Sun har 38-årige Samet Wahyudi fra Indonesien opkaldt sin søn efter sin arbejdsplads, og dermed har barnet fået det mundrette navn Statistical Information Communication Office.
Samet Wahyudi har de seneste 18 år arbejdet som tjenestemand hos Statistical Information Communication Office, og da stedet ifølge hans egne ord føles som hans "andet hjem", fortjente det en form for hyldest – og det blev altså i form af sønnikes navn.
Den stolte far kan endda fremvise sønnens navnecertifikat som bevis for, at det faktisk ER hans fem måneder gamle søns navn.
For nemheds skyld bliver den lille dreng dog kaldt ved kælenavnet Dinko.
Det er bestemt ikke første gang, at en noget aparte navn vækker opsigt: Tilbage i juni valgte en filippinsk programmør at kalde sin søn for HTML.