Nyheder6. marts 2016

Vejede over 190 kg: Operation reddede mit liv

Den 48-årige Aalborg-direktør var blevet så fed, at han knap kunne bevæge sig, men efter en gastrisk bypassoperation har han tabt over 90 kg og fået en helt ny tilværelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/090216roede_18.jpg
 (Foto: René Schütze)

Henrik Røde Jensen fra Frederikshavn var for tre år siden så fed, at hans arme blev for korte til – for at bruge hans egne bramfri ord – at han kunne tørre sig i røven, når han havde været på toilettet.

Sådan havde hans liv været i flere år. Trods gentagne forsøg på at tabe sig ved bl.a. slankekure og en såkaldt gastrisk banding-operation – på et tidspunkt lykkedes det ham at tabe sig 50 kilo – faldt han alligevel gang på gang tilbage til sin usunde livsstil.

Og til sidst vejede han 190,4 kilo.

– Jeg har nok altid været klassens tykke dreng, men til sidst tog det virkelig overhånd. Jeg kunne dårligt bevæge mig. Bare jeg skulle gå nogle få meter, fik jeg åndenød. Jeg kunne næsten ikke trække vejret på grund af mit enorme korpus, fortæller Henrik Røde Jensen til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/090216roede_26.jpg
 (Foto: René Schütze)

Jeg var så fed, at jeg ikke kunne tørre mig selv i røven. Så gik jeg på nettet o g fandt denne ”røvpind”, som man vikler toiletpapiret på og tørrer sig med. Det er uhyggeligt, at man kan blive så fed, siger Henrik Røde Jensen (Foto: René Schütze)

– Jeg vidste godt, hvor stor jeg var. Men jeg ville ikke vedkende mig mit overvægtige udseende. Det var bl.a. en af grundene til, at jeg så vidt muligt undgik spejle. Og hvis jeg skulle vejes, skulle det nærmest ske på en vægt for lastbiler.

– Jeg har altid været en meget aktiv forretningsmand med fuld fart på. Og hver gang en forretning var gået godt – det var ofte – så skulle det fejres med lækker fed mad, champagne og så videre. Derfor blev jeg federe og federe. Og mit selvværd kunne til sidst ligge på mindre end en lillefingernegl.

Henning "Røde" vil gerne hjælpe andre i samme situation. Hør om hans

Videoen er egentlig ganske eksklusivt forbeholdt brugere af vores app Mit SE og HØR, der har købt det trykte blad og scannet det, for at kunne se videoen.

Men rent undtagelsesvis, så bringer vi en lille forsmag på, hvad man kan få, hvis man gør netop det. Bladet har 90 sider, og der er nyt, unikt indhold på alle siderne, hvis man scanner dem med sin smartphone og vores nye app, der fås både til iPhone og Android.

Tæt på at dø
Lægen havde anbefalet ham at få foretaget en gastrisk bypassoperation, hvor man laver en lille lomme øverst på mavesækken, så maven ikke kan indeholde så meget mad. Men Henrik sagde fra. Lige indtil han talte med en ven, som med held havde fået foretaget et sådant indgreb.

– Jeg tog mod til mig og kontaktede den dygtigste inden for det felt, dr. Dillemans i Brügge i Belgien. Operationen fandt sted den 28. november 2012. Under det to timer lange indgreb fjernede de bl.a. 130 cm af min tyndtarm, fortæller Røde, som vennerne kalder ham.

https://imgix.seoghoer.dk/44.0.jpg
 (Foto: Privat

Sådan så Henrik Røde Jensen ud inden den gastriske bypassoperation. Det var, dengang han vejede over 190 kg (Foto: Privat)

– Inden operationen led jeg af diabetes 2 og havde også fået søvnapnø, hvorfor jeg måtte sove med iltmaske. Alt det forsvandt. Ligesom kiloene begyndte at rasle af mig. Jeg begyndte at dyrke motion. Først med at gå ture, så løbe. Nu tager jeg løbesko på som det første hver morgen og løber en tur på fem kilometer. Min vægt er nede på 96,2 kilo – og jeg har aldrig haft det bedre. Hverken fysisk eller psykisk. Jeg var tæt på at dø på grund af min overvægt. Nu kommer jeg forhåbentlig til at se mine to døtre på otte og seks år – som jeg har med min ekskone – vokse op.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_3.png

Tabte otte millioner
Henrik Røde Jensens humør er da også helt i top, da SE og HØR møder ham. Det, til trods for at han har været igennem en skilsmisse, en stor konkurs og en datter, som ved fødslen kun vejede 780 gram.

– Hun overlevede heldigvis – og er i dag en dejlig og smuk pige på otte år, siger Røde, som driver firmaet TOPevent med en forretningspartner.

Det var dem, der bl.a. skaffede tidligere præsident Bill Clinton til Frederikshavn.

– Ja og andre politiske verdensstjerner som Al Gore og Kofi Annan. Vi havde også en aftale med Sovjetunionens tidligere præsident Gorbatjov, men han meldte afbud to dage før, og vi kunne ikke stoppe arrangementet. Vi havde også lavet arrangementer med Clinton i Norge, men der kunne vi ikke sælge nok billetter – og vi tabte otte millioner kr. og gik konkurs.

– Ingen troede, at jeg kunne skaffe Clinton til Frederikshavn. Men – som mit motto er – alt kan lade sig gøre. Det er det samme med at tabe sig. Og jeg kan kun sige, at hvis jeg har kunnet, så kan andre det også. Det er derfor, at jeg fortæller min historie. Jeg vil gerne inspirere andre til ikke at komme så langt ud i overvægt, som jeg var.

https://imgix.seoghoer.dk/090216roede_25.jpg
 (Foto: René Schütze)

Henrik Røde Jensen udgav i november sidste år bogen ”Når livet bliver FOR FEDT”. Han rejser landet rundt og holder foredrag om sit liv, samtidig med at han laver events og personale- og firmaarrangementer (Foto: René Schütze)

Sponsoreret indhold