Omnikron-varianten breder sig i verden: Det ved vi om den
I den seneste uge har coronavarianten Omikron været på sundhedsmyndigheders læber verden over.
Den yderst smitsomme coronavariant stammer fra Sydafrika og har bredt sig til Europa og Asien.
Lørdag aften blev to mistænkte tilfælde af virusvarianten fundet i Danmark.
Herunder kan du læse, hvad vi ved om Omikron.
- B.1.1.529 er en nyligt opdaget variant af coronavirus fra det sydlige Afrika.
- Den har fået navnet Omikron efter det græske alfabet som eksempelvis også Delta-varianten.
- Den har 50 dokumenterede mutationer - heriblandt 32, der er forbundet med spike-proteinet, som hjælper virusset med at springe mellem mennesker. Til sammenligning har Delta-varianten to og Beta-varianten tre.
- Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kategoriseret varianten som "bekymrende", og foreløbige data antyder, at der er høj risiko for gennembrudsinfektion.
- Ifølge den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, er der endnu ikke opdaget nogen usædvanlige symptomer hos Omikron-smittede.
- Omikron var fredag bekræftet i Sydafrika i 22 tilfælde og i enkelte andre lande hos rejsende, der har besøgt det sydlige Afrika.
- Fredag blev der registreret ét bekræftet tilfælde i Belgien. Det var Europas første.
- Omikron-varianten menes at stå bag en stor andel - måske 75-90 procent - af de nye smittetilfælde i Sydafrika. Især i den mest folkerige provins, Gauteng.
Kilder: WHO, AFP, NTB og NICD.