Nyheder13. august 2009

Oliver Bjerrehuus: Vred på SE og HØR

Modellen føler sig fejlciteret om narkosigtet jetsetkvinde
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/august/beklagelseoliverbh1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Fotomodellen Oliver Bjerrehuus er blevet sur over en artikel i denne uges SE og HØR, hvor han fortæller om den udbredte brug af kokain i jetsetmiljøet.

Under interviewet med bladets journalist, taler han åbent om dengang, han mødte den narkosigtede jetsetkvinde i New York, hvor de blandt andet gik på toilettet sammen.

I artiklen er modellen og festaben Oliver, der aldrig har lagt skjul på, at han selv tager stoffer, derfor citeret for at sige, at de tog kokain sammen.

Ifølge Oliver Bjerrehuus selv er han blevet fejlciteret, men selv om SE og HØRs chefredaktør er ærgerlig over, at Oliver er blevet sur, står han fast på historien.

- Da hele interviewet handlede om kokain, er der for os ingen tvivl om, hvad Oliver mente, eller om hvad de to kendisser lavede bag toiletdøren. Derfor skrev vi, at de havde taget kokain sammen. Vi har ikke samtalen på bånd, og derfor kan vi ikke bevise, at han er citeret korrekt, og det beklager vi, siger SE og HØRs chefredaktør Kim Henningsen.

Sponsoreret indhold