Nyheder25. november 2011

Oliver Bjerrehuus: I parterapi

Den labre mandemodel kæmper for at redde forholdet
Oliver og Gunnvør forsøger at ridde stormen af
Oliver og Gunnvør forsøger at ridde stormen af
 Foto: All Over

SE og HØR kunne for et par måneder siden afsløre, at Oliver Bjerrehuus og kæresten Gunnvør Dalsgaard var flyttet fra hinanden. Parret har datteren Sigga på 18 måneder, og hun lever nu et moderne børneliv med mor og far på hver sin adresse.

Dengang erklærede drengerøven, at han og Gunnvør stadig var kærester, og at de blot lige skulle have lidt tid hver for sig for at redde det stormfulde forhold, som han kaldte det.

Men tiden væk fra hinanden har tilsyneladende ikke været tilstrækkelig. Der skal skrappere midler i brug. Så nu går parret i parterapi.

Læs også: Oliver Bjerrehuus: På frierfødder

- Vi arbejder på det, og jeg ved ikke, om det nogensinde bliver anderledes med os, men vi elsker hinanden, det kan jeg mærke, så vi vil jo gerne have det til at fungere, siger han til Billed Bladet.

Oliver har Oscar på 11 år fra et tidligere forhold til designeren Anna von Lindholm. De to kunne ikke klare skærene og gik fra hinanden i 2003. Og den nedtur er gavflaben ikke interesseret i at gentage.

- Jeg vil ikke skilles igen. Og nej, jeg skal heller ikke have flere børn, selvom de er fantastiske, erklærer han.


Sponsoreret indhold