Nyheder7. oktober 2009

Ole Thestrup: Bankede kæresten

Skuespilleren får i næste uge udgivet sin særdeles personlige selvbiografi ”Min lange rejse hjem”
Ole Thestrup løfter i sin selvbiografi sløret for en del af de skandaler, som hans alkoholmisbrug førte med sig
Ole Thestrup løfter i sin selvbiografi sløret for en del af de skandaler, som hans alkoholmisbrug førte med sig
 Foto: All Over

Det har længe været offentlig kendt, at Ole Thestrup har haft et meget alvorligt alkoholproblem. Siden 1988, hvor han i en kæmpebrandert var årsag til, at en jumbojet måtte nødlande i Canada, har han været ædru alkoholiker.

I sin selvbiografi "Min lange rejse hjem" løfter den 61-årige skuespiller sløret for, hvordan og hvorfor hans druk tog fart. Specielt en episode var nedbrydende.

Som 24-årig var han ved at være godt og grundigt træt af sin kæreste Susanne, som han havde datteren Rikke med. Så ved en fest lod han sig forføre af en anden kvinde, mens kæresten så på. Da de kom hjem, gik Susanne amok og slog løs på Ole.

- Og så slog det klik for mig (…) Al min ophobede frustration, angst, skam og skyld væltede op, og jeg bankede hende. Så hun havde gule og blå mærker over hele kroppen flere uger efter, fortæller Ole Thestrup ifølge Ekstra Bladet i bogen.

Datteren Rikke og Susanne flyttede fra Ole, og han skriver, at det var begyndelsen til hans store sprut-rutsjetur. Den stoppede først efter flyskandalen.

Sponsoreret indhold