Nyheder27. januar 2009

Ole Kibsgaard: Ejer Perle

Shu-bi-dua-guitaristen er stolt af sin café Øens Perle, hvor alle slags perler i øvrigt er velkomne
Ole Kibsgaard
Ole Kibsgaard
 t.h.

Den seneste tids medieståhej omkring ordet perle og dets sammenhæng til det mere skidne perker, får nu de kendte danskere op af stolene. På Amager ligger for eksempel musikeren Ole Kibsgaards café, Øens Perle.

- Nej, det var aldrig meningen, at cafeen skulle hedde Amagers Andengenerationsindvandrer. Dels var navnet alt for langt, og dels havde det ikke den rigtige Morten Korch-klang, vi søgte, forklarer en hundeluftende Ole Kibsgaard, da SE og HØR fanger ham.

Guitaristen skynder sig at understrege, at alle og enhver er velkomne på Øens Perle.
- Vi har mange perler ansat. Både Nawra fra Irak og Vicky, som er afrikaner - det er vel også en slags perler, anfører Ole Kibsgaard.

Han bryder endnu en gang grinende sammen over Hanne Bech Hansens håndtering af perlesagen.

Politidirektøren forsvarede den betjent, som angiveligt råbte perker under en masseanholdelse og hævdede, at betjenten sagde perle. En sag, der straks bjergtog danskernes hjerter og har afstedkommet bugnende Facebook-grupper og T-shirts med påskriften Fat det, Perle!

- Hanne Bech Hansen er også velkommen på cafeen. Vi kunne sikkert blive perlevenner, begynder Ole Kibsgaard.
- Aj, måske ikke, konkluderer cafeejeren.

Sponsoreret indhold