Nyheder29. december 2008

Ole Henriksen: Sådan fejrer jeg nytår

Cremekongen skal danse på stranden, spise pasta og drikke champagne
Hele Danmarks Ole Bole - Godt Nytår!!
Hele Danmarks Ole Bole - Godt Nytår!!
 Foto: All Over

Ole Henriksen glæder sig til at fejre nytårsaften sammen med sin mand, Laurence, som han lige er blevet gift med, og et andet ægtepar.

- Laurence og jeg skal tilbringe nytårsaften i The Malibu Colony på Malibu strand sammen med vores gode venner, ægteparret Lee og Maria.

- Deres hus ligger direkte på stranden mellem Tom Hanks' hus på den ene side og Jim Carreys hus på den anden side.

Danser til Britney

Parrene mødes allerede om dagen, hvor de varmer op til den store aften.

- Vi skal gå lange ture langs havet adskillige gange, dyrke motion med lidt yoga og danse på deres terrasse til Britney Spears' nye cd, som jeg er vild med, afslører Ole til SE og HØR.

- Vi elsker alle at danse - selv midt på dagen, fortæller Ole, som også har helt styr på menuen.

Pasta, kylling og kage

- Nytårsaften skal vi spise penne pasta lavet med lemonjuice, hvidløg, parmesan og grillet kyllingbryster. Til dessert spiser vi New York Style Cheese Cake, som er hjemmebagt.

- Og så drikker vi selvfølgelig Veuve Clicquot Ponsardin Champagne ... Vi hjælper hinanden med al madlavningen og har det sjovt, når vi står i køkkenet.

- Så skåler vi det nye år ind på en stille måde efter en travl julemåned, siger Ole og ønsker alle brugere på www.seoghør.dk et rigtig godt nytår.

Sponsoreret indhold