Efter 21 års svømning: OL-Rikke deler VILDT foto af sin krop

Rikke Møller Pedersen har svømmet i 21 år, og det kan bestemt ses på hendes krop.

Rikke Møller Pedersen har svømmet i 21 år, og det kan bestemt ses på hendes krop.

Foto: Kaspar Wenstrup)

Rikke Møller Pedersen er en sand mester i bassinet, og hun holder verdensrekorden i 200 meter brystsvømning.

Og ved dette års OL, der for nylig løb af stablen i Rio, endte hun også med en medalje, da hun sammen med Pernille Blume, Jeanette Ottesen og Mie Ø. Nielsen vandt OL-bronze i 4x100 meter medley.

Med andre ord har svømmeren Rikke Møller Pedersen bevist, at hun er noget af et talent i svømmebassinnet, men hun er da heller ikke kommet sovende til de flotte resultater.

Rikke Møller Pedersen har således besøgt svømmehallen jævnligt de sidste 21 år – og de mange svømmetag i vandet kan da bestemt også ses på hendes veltrænede krop.

Torsdag lagde Rikke Møller Pedersen dette billede på sin Instagram – og billedet viser i den grad, at det kan ses på hendes krop, at hun jævnligt træner.

- Denne svømmeryg har været i vandet i mere end 21 år, skriver Rikke Møller Pedersen som kommentar til billedet.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close