Oh Land: Jeg har ikke sovet i fem måneder

Oh Lands mange hårfarver

Oh Land blev i februar mor til en lille dreng, og med fuldt knald på karrieren så har der ikke været meget tid til barsel eller til at slappe af siden da.

- Jeg har ikke sovet i fem måneder. Han græder ikke mere end en almindelig baby, men det der med at sove to-tre timer ad gangen, det er hårdt, fortæller Oh Land, der har navngivet sønnen Svend.

- Og så er der alle dem, der siger, at deres babyer sover igennem. Fremover vil jeg kun høre om babyer, der ikke sover, griner sangerinden, der har sin baby og mand med rundt, når hun giver koncerter.

Heldigvis er der lige nu en pause i kalenderen, inden hun drager afsted mod sydligere himmelstrøg, hvor hun er særdeles populær.

- Vi skal spille nogle koncerter i Tyrkiet og Rumænien. Vi har spillet der ret mange gange. Af en eller anden grund er vi ret store i Tyrkiet, smiler Oh Land.

- Det er lidt underligt, og vi ved ikke hvorfor. Vi har ikke udgivet andet dernede end alle mulige andre steder, men folk går amok til vores koncerter. Det er lige før, det er vildere dernede, end det er i Danmark, jubler Oh Land.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close