Ørsted har fyret 191 ansatte

Knap 200 personer har fået en fyreseddel fra Ørsted.
Det oplyser virksomheden til Sjællandske Nyheder.
- Vi kan bekræfte, at vi har sagt farvel til 191 dygtige medarbejdere i Danmark, skriver Henriette Fenger Ellekrog, HR-koncerndirektør i Ørsted, i en mail og tilføjer:
- Det er dygtige og værdsatte kollegaer, vi har sagt farvel til. Vi gør os umage med at behandle alle på ordentlig vis. Vi har haft dialog med medarbejderrepræsentanter og tilbyder støtte og fratrædelsespakker til berørte medarbejdere, som kan give et godt afsæt for at komme videre i karrieren.
500 stillinger nedlæggesØrsted ønsker ikke at fortælle, hvilke områder de ansatte arbejdede inden for, eller hvor i Danmark de berørte ansatte arbejdede.
I stedet oplyser koncerndirektøren for HR, at afskedigelserne var en del af den tilpasningsplan, som Ørsted offentliggjorde i oktober. Dengang lød det, at de ville fyre omkring 235 i Danmark og 500 i alt på globalt plan i år.
- Vi vil ved udgangen af november derfor have nedlagt ca. 500 stillinger globalt set på tværs af flere funktioner i Ørsted, skriver koncernchefen i en mail.
For de danske ansattes vedkommende endte det altså med 191 stillinger.
Udover de 500 fyringer, vil Ørsted nedlægger omkring 2000 stillinger gennem naturlig afgang frem med 2028 efterhånden som forskellige projekter bliver afsluttet.
Det svarer til, at hver fjerde stilling i alt bliver nedlagt i den danske energigigant.