Nyheder20. juli 2009

Oasis: Tak til de topløse tøser

Men ud over det har Noel Gallagher kun hån tilovers for arrangørerne af deres seneste koncert
Noel Gallagher har ikke meget tilovers for de spanske arrangører, men pigerne og deres attributter ...
Noel Gallagher har ikke meget tilovers for de spanske arrangører, men pigerne og deres attributter ...
 Foto: All Over

- Jeg kan faktisk ikke sige nok godt om publikum. Helt utrolig opførsel. En særlig tak til de topløse tøser - sikke et velkomment syn, det var!

Og det var så de rosende ord fra Noel Gallagher, efter at han og Oasis havde været hovednavn på dette års Benicàssim Festival i Spanien.

Noel Gallagher kalder i et blog-indlæg koncerten på den spanske festival for "fucking spild af tid", da bandet undervejs havde store lydproblemer og måtte afbryde koncerten midt i "Wonderwall".

På sin private blog på bandets officielle webside skriver Gallagher, at havde det ikke været for et fantastisk publikum, havde koncerten været en ren katastrofe.

Frustrationen har sikkert været ekstra stor, fordi dette er sket for gruppen flere gange på denne turné, blandt andet i juni i hjembyen Manchester, hvor de blev nødt til at afbryde deres koncert gentagne på grund af både strøm- og lydproblemer, skriver gaffa.dk.

Sponsoreret indhold