Oasis-stjerne: Kongehuset er grimme

Den rapkæftede Oasis-forsanger var i går i København for at promovere sit tøjmærke Pretty Green. Fra sin stand i Bella Center stor-skrydede rockstjernen som sædvanlig fornærmelser i et væk.
Læs også: Mary dropper veninden
Og han er ikke begejstret for Englands kongehus:
- Jeg har ikke mødt dem, og det har jeg heller ikke lyst til. De er grimme. Jeres er 'bitchin', hun ser smuk ud. Vores har store næser, store ører, og sådan noget. Den kongelige familie i England interesserer mig overhovedet ikke, sagde Gallagher til B.T. inden kronprinsesse Mary kom forbi til en snak.

Kronprinsesse Mary smiler, men kunne ikke lide rockstjernens tøj (Foto: Jesper Sunesen)
Læs også: Jeg er så træt
Rockstjernen kunne dog have sparet sig sine komplimenter til Mary. Hun var nemlig på ingen måde imponeret over Gallaghers farverige tøj-kreationer.
- Hvor er alle de sorte ting, spurgte kronprinsessen Oasis-sangeren som noget af det første, og sluttede senere af med følgende bemærkning, da hun havde forladt Gallaghers stand.
- Jeg synes ikke, at det var særlig rock'n'roll, lød dommen fra prinsessen.
Se Billed Bladet store galleri fra mødet her (link fjernet)
Læs også: Kikset Frederik