Nyheder13. november 2023

Nyt nederlag til Wolt: Bude fra EU får ret til kontanthjælp og barsel

Ny afgørelse central myndighed giver Wolt-bude fra EU-lande samme rettigheder som en danske lønmodtagere
18 May 2023, Berlin: 18.05.2023, Berlin. A messenger from the delivery service Wolt stands with his bicycle in front of a red light in the Friedrichshain district. Wolt is a company from Finland. Photo by: Wolfram Steinberg/picture-alliance/dpa/AP Images
Endnu en dansk myndigheder stikker en pind i hjulet for budtjenesten Wolts kamp for ikke at blive anset som arbejdsgiver for dets bude.
 Foto: Wolfram Steinberg/AP/Ritzau Scanpix

Endnu en dansk myndighed stikker en pind i hjulet for budtjenesten Wolt’s kamp for ikke at blive anset som arbejdsgiver for dets bude. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, sidestiller i en ny såkaldt praksisændring Wolt-bude fra EU-lande med danske lønmodtagere og gør dermed Wolt til arbejdsgiver.

Det skriver Fagbladet 3F.

For budene betyder det, at de får ret til ydelser som barselsdagpenge, boligstøtte og kontanthjælp.- SIRI er blevet bekendt med nyere afgørelser/udtalelser fra andre myndigheder, hvor de har analyseret Wolts konstruktion og vurderet, at Wolt i andre sammenhænge skal anses som arbejdsgiver for budene, skriver SIRI til Fagbladet 3F og tilføjer:- Vi har også kunnet konstatere, at budenes løn i dag indberettes af virksomheden som A-indkomst. Det har ikke tidligere været tilfældet.

Dermed læner udlændingemyndigheden sig op af Skattestyrelsens principielle afgørelse om, at Wolt-bude skal kategoriseres som lønmodtagere og betale skat som lønmodtagere. Samme konklusion er Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES) tidligere nået til.

Siden Wolt gjorde sit indtog i Danmark, har den lyseblå budtjeneste stået fast på, at virksomheden ikke er arbejdsgiver for budene med de kvadratiske tasker.I stedet er budene “kurérpartnere”, og dermed mener Wolt ikke at have ansvar for budenes arbejdsulykker, ferie og arbejdstid. Budtjenesten mener altså, at budene er selvstændige, og derfor har den anket afgørelserne fra både Skattestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring.

Til Fagbladet 3F oplyser Wolt, at virksomheden også uenig i SIRI’s nye vurdering, som platformstjenesten ikke vidste var på vej.Wolt har nu rakt ud til styrelsen for at “etablere en dialog”. Derudover har Wolt ikke flere kommentarer.

For budene betyder afgørelsen, at de som EU-borgere nu kan modtage sociale ydelser som barselsdagpenge, boligstøtte og kontanthjælp på samme vilkår som danske lønmodtagere.

- Det er en vigtig social sikring af Wolt-bude, siger professor Dorte Sindbjerg Martinsen fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet til Fagbladet 3F.- Budene er en arbejdskraft, som man ser falde ud af de gængse definitioner, og som dermed er svær at socialt sikre. Det er bestemt meget vigtigt, at de også kan indtænkes i EU’s lovgivning, da ligebehandling er et af grundprincipperne for den vandrende arbejdskraft i EU, siger hun.Fordi jobbet som Woltbud er fleksibelt og ikke kræver sprogkundskaber, kan det især være et attraktivt job for vandrende arbejdstagere, som ligebehandlingsprincippet netop skal beskytte, påpeger professoren.

Hun peger selv på udenlandske studerende, der kan tjene penge som Wolt-bud ved siden af studierne.- Efter min vurdering vil de som EU-arbejdstagere nu også få ret til SU, hvis de lever op til kravet om en arbejdstid på 10-12 timer om ugen over en længere periode, siger hun.

I 3F har man hele tiden plæderet for, at de lyseblå bude reelt er lønmodtagere og skal have rettigheder som sådan. I årevis har 3F Transport forsøgt at overbevise Wolt om at påtage sig arbejdsgiveransvar og indgå en overenskomst for dets bude.Derfor ser fagforbundet den nye vurdering som endnu en bekræftelse af, at budene er lønmodtagere.- Efterhånden er det kun Wolt, der betragter sine bude som noget andet end lønmodtagere, siger formand for 3F Transport, Jan Villadsen til Fagbladet 3F. - Men på et tidspunkt må Wolt erkende, at man ikke kan lave sine egne regler, heller ikke i Danmark.

Wolt har tidligere oplyst at have 5000 bude i Danmark. SIRI kan i sine registre ikke se, hvor mange bude praksisændringen vil vedrøre.- Vi skønner dog, at Wolt aktuelt er den platformsvirksomhed, vi hyppigst ser som arbejdsgiver i sager vedrørende EU-borgere, skriver styrelsen til Fagbladet 3F.Styrelsen understreger også, at ændringen kun vedrører Wolt og ikke andre platformsvirksomheder.Samtidig oplyser styrelsen, at en registrering som arbejdstager kræver en konkret vurdering af hver enkelt Woltbuds arbejdstid og indtægt for at det kan konstateres, at beskæftigelsen er “reel” og ikke kun et supplement.

- Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Sponsoreret indhold