Nyheder6. februar 2018

Lotte Friis fylder 30: Nyt job og ny by

Den tidligere svømmer Lotte Friis har fået job som radiovært i smilets by.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lotte-friis0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Inden måneden er omme, har Lotte Friis, der i dag fylder 30, pakket flyttekasserne og er rykket permanent til Aarhus.

– Jeg har fået job hos P4 på ”Formiddag på 4’eren”. Det bliver rigtig fedt, jubler Lotte Friis. Siden hun stoppede med at topsvømme for knap et år siden, har hun drømt om et job i mediebranchen og har blandt andet været praktikant hos Radio 100.

– Jeg begynder 1. marts, så det er ”hu hej vilde dyr”. De første par måneder får jeg et værelse, og når min kærestes fodboldsæson er ovre, kommer han derover, og så skal vi have en lejlighed, siger Lotte Friis, som i dag bor i Vanløse med sin knap ni år yngre kæreste Christoffer.

Du kan høre Lotte i radioen hver formiddag fra kl. 10 til 12 fra den 1. marts.

Se billedet af Lotte Friis og kæresten Christopher herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/lotte-friis_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Kæresten Christoffer Schnack Ringø, 21, rykker om nogle måneder med til Aarhus, hvor Lotte indtil da bor på et værelse. (Foto: Thomas Laursen)

Sponsoreret indhold