NYKKER

Parkens Don Ø, Popstar-Jon samt dennes manager, Simon Junker. Bemærk engang, hvordan stjernen Jon fremstår som en biperson, mens Simon Junker giver den i rollen som den egentlig interessante. Simon Junker må naturligvis sætte sig, hvor han vil. Og han må anlægge lige præcis den attitude, han ønsker. Ikke desto mindre er billedet fra Parken tankevækkende. Det afspejler nemlig en tendens, hvor kunstnernes bagmænd - eller skal vi kalde dem spindoktorer? - begynder at lege stjerner. Lad det være sagt diplomatisk, Simon Junker: Det er udtryk for en lettere misforståelse, hvis du går ud fra, at du er den interessante. Det er ikke just tilfældet. Der kan selvfølgelig være meget fornuft i, at en 17-årig ung mand som Jon allierer sig med erfarne kræfter, når det handler om at håndtere medierne. Men der opstår unægtelig et problem, når bagmændene overfortolker jobbet. Det gælder i øvrigt også for de politiske spindoktorer, kan undertegnede hilse at sige. Således er det klart uacceptabelt, når folk som Junker begynder at gøre sig klog på, hvordan vi her på SE og HØR udfører vores arbejde. Og det er også problematisk, når bagmændene giver kunstnerne griller i hovedet. I denne uge bekriver SE og HØRs Peer Kaae for eksempel, hvordan Jon på rekordtid har fået stjernenykker og dårligt orker at hilse på de fans, der som bekendt er årsagen til hans succes og berømmelse. Den slags er meget dårlig stil. Og i det omfang, bagmanden lytter til råd herfra: Drop nykkerne Junker. Både dine egne og Jons.