Nyheder 7. september 2014

Nygifte Ibi: Jeg er fuldendt lykkelig

Tv-værten svæver på en lyserød sky
Det smukke brudepar med Ibis søn, Anakin
Det smukke brudepar med Ibis søn, Anakin
Foto: Thomas S. Laursen



For de fleste mennesker er et bryllup en skelsættende begivenhed, som man altid vil kunne se tilbage på med et smil.

LÆS OGSÅ: Sådan sagde Simon Makienok om Ibi Støving sidste år

LÆS OGSÅ: Nu er de gift!

Og sådan har den nygifte Ibi Støvring det også med sit bryllup, som lørdag foregik i Holmens Kirke i København. Dagen derpå er den celebre brud nemlig "fuldendt lykkelig".

- Den der lykke, der ikke smager bittert eller har en usikker eftersmag. Den der lykke, der bare er ren, smuk og berusende - der er jeg nu, skriver hun på parrets fælles hjemmeside crystalkidbabyshark.com.

Den 39-årige tv-værtinde løfter ikke sløret for, hvad der skete til bryllupsfesten. Det eneste, hun fortæller, er, at festen var rigtig god.

- Vi havde et bryllup, som begyndte i Holmens Kirke, med verdens sødeste præst og en fest med verdens sødeste mennesker. Og nu er det morgen - og min mand sover ved siden af mig, forklarer hun.

Og forhåbentlig kommer den 23-årige fodboldspiller, som for nylig har skrevet under på en kontrakt med italienske Palermo, til at sove ved siden af sin brud mange gange i fremtiden. Det håber Ibi Støving i hvert fald.

- Ren, blød, loyal, intens, varm og støttende kærlighed. Jeg vil altid elske Simon, og jeg håber, at han altid vil elske mig, skriver hun på parrets hjemmeside.

Du kan læse meget mere om brylluppet og se mange flere billeder i den næste udgave af SE og HØR, der er på gaden torsdag.

Sponsoreret indhold