Nye tal: Forældre er villige til at betale 150.000 kr. for bedre skole

Forældre er i gennemsnit villige til at betale omkring 150.000 kroner ekstra for en ejerbolig - hvis det sikrer, at deres børn kan gå på en af de folkeskoler i landet med det bedste karaktergennemsnit.

Det viser en ny analyse udarbejdet for Rockwool Fonden af forskere fra University of Chicago. Arbejdspapiret er en del af et forskningsprojekt med den danske økonom Rasmus Landersø.

I analysen anslår forskerne, at familier i gennemsnit vil betale omkring seks procent mere for ejerboliger, når de gennemsnitlige karakterer i niende klasse på den lokale folkeskole er én karakter højere.

Det svarer til omkring 100.000kr.

Prisen er endnu højere på de såkaldt "bedste" skoler med landets højeste gennemsnit. Her er forældrene villige til at betale omkring 150.000 mere for en ekstra karakter.

Forskerne har korrigeret for andre faktorer såsom kriminalitetsniveauet, husenes størrelser og afstanden til de store byer.

Forældrenes villighed til at betale mere for ejerboliger stiger, jo højere karaktergennemsnit skolerne har.

Forældrene er villige til at betale omkring 30.000 kroner mere for en bolig for at få deres børn på en skole med karakterer på landsgennemsnittet i stedet for en bolig i et skoledistrikt med et halvt karakterpoint lavere end gennemsnittet.

Hvis skolen ligger én karakter over landsgennemsnittet er forældrene villige til at betale omkring 100.000 kroner mere for en bolig i skoledistriktet.

Det betyder, at der er stor forskel på, hvilke børn der kommer ind på de forskellige skoler og deres ressourcer. Både økonomisk og i forhold til hvilket faglige udgangspunkt de starter med, siger Rasmus Landersø.

Han er forskningsprofessor og chef for forskning i uddannelse og familie i Rockwool Fonden.

- Sat på spidsen så køber forældrene forskellige kammerater og lærere, og det skaber ulighed. Forældrene vælger ud fra den tanke, at noget er bedre end andet.

- De fagligt stærke lærere har nemlig en tendens til at vælge de skoler, hvor eleverne er mere ressourcestærke, siger han.

En løsningsmodel er at begrænse det frie skolevalg, men erfaring viser, at den slags tiltag ofte møder hård modstand.

- Det så vi for eksempel, da Socialdemokratiet i 2021 forsøgte at indføre en model for elevfordeling, som skulle ske efter forældrenes indkomst.

Der var et delforslag om, at optaget på private gymnasier skulle begrænses.

- Man var godt klar over, at hvis der var en udgang, så ville de ressourcestærke tage den. Det kan også blive resultatet, hvis man forsøger at gøre det samme i folkeskolen, siger Rasmus Landersø.

- Et alternativ er at prøve at løfte udfordrende skoler og familier. Her er potentialet nok større, men det er et svært mål at nå i praksis.

Analysen er baseret på registerdata, der kombinerer elever i niende klasse med information om deres eksamenskarakterer, skole, familie, forældrenes uddannelse, indkomst og formue samt bopæl.

Forældrenes betalingsvillighed udregnes ud fra sammenhængen mellem priser på ejerboliger og de gennemsnitlige eksamenskarakterer på den lokale skole.