Nyheder5. januar 2015

Nye sexanklager mod Prins Andrew

Faderen til den kvinde, som er indblandet i Prins Andrews sexsag, kommer nu også med beskyldninger mod den britiske prins
Prins Andrew skulle have været med til at udnytte mindreårige sexslaver
Prins Andrew skulle have været med til at udnytte mindreårige sexslaver
 Foto: All Over Press



En amerikansk kvinde påstår, at hun som mindreårig blev holdt som sexslave og tvunget til at have sex med den britiske prins Andrew, der er nummer fem i arvefølgen til den britiske trone, ved mindst tre lejligheder.

Det britiske kongehus har afvist alle anklager, men nu hævder faderen til pigen Virginia Roberts, at hans datter også er blevet introduceret til dronning Elizabeth, skriver den britiske avis, The Telegraph.

Mødet med Dronningen skulle angiveligt have fundet sted under et besøg i London. Faderen siger, at datteren før mødet var "så spændt".

LÆS OGSÅ: Prins Andrew sexanklaget: Er der videobeviser?

I en kommentar fra Buckingham Palace lyder det: "Der er intet, der tyder på, at denne påstand er sand. Vi har ikke registreret et sådant møde," skriver The Telegraph.

Ifølge retsdokumenterne, der blev indgivet i den amerikanske delstat Florida i sidste uge, tvang milliardæren Jeffrey Epstein den dengang 17-årige pige til at have sex med den britiske prins i New York og på en privat yacht som led i et orgie med flere mindreårige piger.

LÆS OGSÅ: Prins Andrew anklages for sex med sexslave

Hertugen af York har kategorisk nægtet at have haft nogen form for forhold til Virginia Roberts.

54-årige prins Andrew er ikke direkte anklaget i sagsanlægget. Det er til gengæld den tidligere pædofilidømte Jeffrey Epstein, der anklages for at have holdt den nu 30-årige kvinde som sexslave fra 1999 til 2002.

Sponsoreret indhold