Nyheder24. januar 2022

Nye regler for selvisolation: Nu kan du afbryde tidligere

Der er nye regler for selvisolation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210322-164645-5-1920x1280we_1.jpg
 Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Der er nu kommet nye regler for selvisolation.

Nu kan smittede med coronavirus afbryde selvisolationen, når de ikke længere har symptomer.

Hvis du får en positiv test men har svage eller ingen symptomer, bliver din selvisolationsperiode nedsat til fire dage.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at det nu kun er smittede, der skal gå i isolation - nære kontakter behøver altså ikke længere at isolere sig selv.

De nye tiltag bliver begrundet med, at der ikke længere er en sammenhæng mellem antallet af smittede og antallet af indlæggelser, og at vi i Danmark har opnået en omfattende befolkningsimmunitet.

Ifølge Sunhedsstyrelsen har 4,7millioner af danskerne fået to stik mod coronavirus, og 3,5 millioner har taget imod tredje stik.

Derudover anslås det, at over en million borgere i Danmark har været smittet med omikron-varianten siden den kom til Danmark i starten af December.

Smitten vil stige

Hos Sundhedsstyrelsen er man klar over, at de lempede restriktioner vil føre til mere smitte.

- De lempede anbefalinger vil betyde, at der sker mere smitte. Vi kan ikke stoppe alle smittekæder, men vi kan reducere smitten mest muligt. Derfor har vi i anbefalingerne taget højde for, at man skal isolere der, hvor der er størst risiko for smitte, nemlig i perioden lige inden man får symptomer, og når man har symptomer, forklarer Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Myndighederne har opdateret retningslinjerne, når det kommer til smitteopsporing.

Sponsoreret indhold