Nyheder20. december 2021

Nye regler for nærkontakter: De skal gå i isolation

Det er ikke længere nødvendigt at gå i isolation, hvis man er nær kontakt uden for hjemmet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fremover defineres nære kontakter kun som dem, der er udsat for smitte i hjemmet. De skal gå i selvisolation og testes på fjerde- og sjettedagen.

Det gælder, uanset hvilken variant der er tale om.

Andre udsat for smitte uden for hjemmet skal fortsat lade sig teste, men ikke gå i isolation.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i et sæt nye retningslinjer.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211216-185257-l-1920x1280we.jpg

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst oplyser, at isolationsanbefalingerne for nærkontakter til omikron-smittede er lempet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Det er i hjemmet, at der er en høj risiko for smitte. Her sætter vi i den nuværende situation ind med både isolation og test på fjerde- og sjettedagen for at begrænse smittespredningen mest muligt.

- Øvrige kontakter skal ikke gå i isolation, men skal fortsat testes. Vi skal hele tiden finde en balance mellem at forebygge mest mulig smitte og samtidig undgå, at for mange isoleres, så samfundets vigtige og kritiske funktioner kan opretholdes, siger vicedirektør Helene Probst i en pressemeddelelse.

Man kan som nær kontakt i hjemmet bryde selvisolation med en negativ coronatest på dag fire.

Myndighederne anbefaler en PCR-test på fjerdedagen. Men på grund af stor efterspørgsel på netop denne type test anbefales en lyntest på sjettedagen.

Sponsoreret indhold