Nyheder9. april 2024

Nyd varmen for nu kommer "kuldeknaldet"

Nogle af os kan nyde en varm dag med op til 20 grader, men skal også forberede sig på, at temperaturen pludselig styrtdykker, mens vinden skruer voldsomt op for styrken

Det er en blandet pose vejr i dag, der venter os i dag, lyder det tirsdag morgen fra DMI.

For hvor dagen begynder med spredte solstråler og enkelte byger, vil en mere vedholdende regn snart banke på døren over hele landet.

Årsagen er et frontsystem fra Nordsøen, der har sat kurs mod Danmark.

Før frontens ankomst vil temperaturerne klatre opad, og især i Østdanmark kan termometeret nå lune 20 grader, mens man i vest må nøjes med respektable 15 grader.

Men efter frontens visit vil termometeret tage et dyk ned til en køligere otte til ti grader.

Så mens mange altså kan nyde morgenkaffen lunt, bør man holde overtøjet inden for rækkevidde.

Aftenen og natten vil heller ikke stå på stille hygge, for vinden tager til, og kystnære områder kan forberede sig på vindstød af stormende kuling. Inde i landet vil blæsten også mærkes med stød af kuling til hård kuling.

Heldigvis vil vinden lægge sig igen i løbet af onsdagen.

Sponsoreret indhold